Esbjerg Bord-Tennis Klub

Klubværdier

 
Det Faglige Hus


Skjern Bank


Pors Tryk
 

 

Klubværdier – EBTK

 

Klubværdierne er linket til, at Esbjerg Bord-Tennis Klub´s medlemmer i nutiden og fremtiden kan udvikle sig både på det sportslige og sociale plan. Klubværdierne er forudsætninger for en videreudvikling af EBTK.

 

Klubværdierne EBTK:

-         Åbenhed

-         Engagement

-         Sammenhold

-         Respekt

-         Ambitioner

 

Det er EBTK´s intention og ønske, at klubværdierne er leveregler som alle ledere, trænere og spillere accepterer og følger. Værdierne skal bruges i hverdagen, når vi træner og spiller kamp, samt når vi er sammen både på og udenfor banen. Alle i EBTK har et ansvar i forhold til at reagere, hvis klubværdierne ikke efterleves.

 

Klubværdierne i hverdagen

 

Klubværdi

Det betyder:

Vi vil ikke acceptere:

Åbenhed

-         At vi altid siger det, vi mener til den, det drejer sig om.

-         At vi siger til og fra direkte.

-         At vi holder et højt informationsniveau indad og udad

 

-         Sladder og snak bagom.

-         At man siger ét og mener noget andet.

-         At informationer ikke kommer ud til dem, der skal bruge dem.

-         At interne oplysninger fra lukkede møder kommer uvedkommende for øre.

 

Engagement

-         At vi har hjertet med.

-         At vi altid yder det optimale til træning og kamp.

-         Vi ønsker at være sammen.

-         At alle trænere og ledere går foran.

-         Huske at have det sjovt.

 

-         Ligegyldighed og sløseri.

-         Dem der nyder uden at yde.

-         At være passiv i forhold til fællesskab og klub.

-         At vi glemmer at stå sammen, når det går dårligt.

 

 

 

Sammenhold

-         At vi har lyst til at være sammen.

-         At vi knokler for holdet og klubben.

-         At vi hjælper hinanden.

-         At der er plads til de gode og de almindelige.

-         At vi deltager i klubbens arrangementer.

 

 

-         Manglende kammeratskab.

-         Taler dårligt om andre.

-         At ”jeg” kommer før holdet og klubben.

 

Respekt

-         At vi respekterer hinandens forskellighed.

-         At vi opfører os ordentligt

-         At vi viser modstandere respekt.

-         At sponsorer og lokalsamfund taler positivt om os.

-         At vi passer på klubbens inventar og materialer.

-         At en aftale er en aftale.

-         At vi er en klub, der står respekt om for kvalitet på og uden for banen. 

 

-         Mobning.

-         Sjusk med inventar og materialer.

-         Modstandere der behandles nedladende.

-         At man svigter kammeraterne ved ikke at yde det optimale til træning og kamp.

 

Ambitioner

-         At vi vil udnytte vores evner.

-         At vi bakker op om både vores enere – og de almindelige.

-         At vi konkurrerer

-         At vi vil være så dygtige som muligt på alle niveauer.

-         At vi sætter mål op hele tiden, så vi har noget at stræbe efter.

-         At vi er en klub man snakker om for det gode – både i bordtennisdanmark og lokalt.

 

-         At vi er tilfredse med, at det nu går som det går.

-         At vi glemmer at dyrke det enkelte medlem.

-         At vi hænger med hovedet, fordi det hele ikke lige glider.

-         At folk, der har sagt ja til en post i klubben, ikke gør sig lige så meget umage som spillerne i klubben.